I tiden hos os!

Man kan ikke vælge hvalp hos os....

Man kan IKKE vælge hvalpe hos os. Det er hvalpen som vælger sin nye familie - Vi accepterer at du foretrækker en tæve eller en hanhvalp, men det er kemien mellem hvalpen og familien, som vil være afgørende for hvilken hvalp du får med hjem. Der er forskellige teknikker som vi anvender i forsøget på at finde det rigtige match og selvfølgelig er vi opmærksomme på de ønsker du har.

hvalpe_besog_2012jpg

I forbindelse med det 2. besøg, som regel efter at hvalpen er 4 uger gammel og under forudsætning at begge parter er enige om et køb, tilsendes efterfølgende en købsaftale og der indsættes et depositum, typisk 3-4000,- på vores bankkonto. Det giver køber mulighed for at "tænke sig om", da det er en vigtig beslutning og ikke bare en impulshandling. De er jo skønne, de små hvalpe.
Depositum er blandt andet til dækning af annonceudgifter, hvis hvalpeejeren alligevel ikke ønsker at gennemføre handlen på et senere tidspunkt.
I øvrigt henvises til købeloven, som også er gældende for hvalpe. Bl. a. 2 års reklamationsret.
Hvis det på et tidspunkt viser sig at du alligevel ikke kan have hund, forventes det at du kontakter os, så vi kan være med til at formidle et nyt hjem til hunden.

Sørg for at du/i har mindst 3 ugers ferie når i får hvalpen hjem!

Kontrakt 2022 keldslykkegård.pdf

Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at stille betingelser i forbindelse med at sælge en hvalp, men det er levende væsner og det er MEGET vigtigt for os at der sker et ordentligt match. - Lidt ligesom et kontaktbureau.

Den mest grundlæggende betingelse for at købe en af vores hvalpe, er et besøg hos os hvor vi bl.a. bedømmer om kemien er til stede. Det er vigtigt for os at det er den rigtige familie som køber en af vore hvalpe. Der findes ikke noget værre end at opdage at en af vore hvalpe er solgt videre. Det kan meget vel være det rigtige, men for os er det et nederlag. Vi har ikke gjort vores arbejde godt nok. Derfor bruger vi tid på at finde de rigtige familier. Det kan godt være at en del af vores spørgsmål føles nærgående, men det er kun et forsøg på at finde den helt rigtige løsning. - De øvrige betingelser fremgår af vores hvalpekontrakt som kan ses herunder. 

 
billede_kontraktpng

Mange af vore hvalpekøbere kommer og besøger os inden der er hvalpe. Det er for at se forældrene og for at gøre op med sig selv om det er det rigtige sted at købe hund. - DET SER VI MEGET GERNE. - Efter vores opfattelse er det den rigtige måde at købe hvalp på. - Samtidig opfordrer vi til at evt. købere besøger andre lignenede kenneler. Det er vigtigt at se mere end 1 sted.
Køb af hund er en alvorlig sag. Både for dig som køber og os som sælger. Du skal være sikker i din sag og det skal vi også. Vi ønsker ikke at være anmasende, men vil gerne vide hvordan din hund har det fremover. Er det en god kombination vi har været med til at skabe?
Vi sælger vores hvalpe med stamtavle udarbejdet af Foreningen for den Gamle Danske Spids som vi er medlem af. Vi forsøger at skabe hvalpe efter hvad vi mener bliver den rigtige kombination og har ikke behov for at gå på udstillinger eller træning. Vores dyr er opdraget til at blive inden for havens grænser og komme når vi kalder. Det lykkes for det meste, selvom det kan være svært at holde flokken tilbage, når haren eller et rådyr kommer forbi. Vi elsker vores hunde og katte og har dem omkring os hele døgnet og vi er klar over at de er forkælede! (Vi plejer at fortælle vores hvalpekøbere at de skal gøre som vi siger! - Ikke som vi gør.)

Hvalpebesøg og valg af hvalp!


hvalpe_5_uger_013_large_e-mail_viewjpg

Skal du også have en Dansk Spids hvalp?